2020 har på mange måder været et tumultarisk og uforudsigeligt år. Verdenssituationen har nemlig ændret sig radikalt på under 12 måneder – noget vi først og fremmest kan “takke” COVID-19 for. Men også andre sager som Black Lives Matter, og 2. bølge af #metoo herhjemme, har fyldt meget i pressen. Man kan derfor lidt karikeret konstatere, at vi har været vidne til et historisk år – måske ligefrem et paradigmeskifte i vores allesammens hverdag?
Med fare for at skyde sig selv i foden, så er det måske lidt vovet at komme med forudsigelser for 2021. For hvis 2020 har lært os noget, så er det, at vores normale hverdag hurtigt kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men jeg vil alligevel gøre en undtagelse her. For jeg tror mine forudsigelser inden for trends om sociale medier, herunder Facebook annoncering, vil være nogenlunde præcise.
Forskellige trends inden for Facebook annoncering
I 2021 vil coronavirus stadig fylde meget. Det er der vist ingen tvivl om. Derfor vil mange annoncer på Facebook stadig dreje sig om COVID-19. En amerikansk undersøgelser har faktisk også vist, at hele 78 procent af de amerikanske brugere på Facebook vil have nyttige annoncer fra deres favorit-brands. Vel at mærke nyttige annoncer som kan gøre brugernes hverdage nemmere under COVID-19.
Derudover vil vi også rigtig gerne disponeres for nostalgisk indhold. Hvis du derfor som virksomhed gerne vil engagere din målgruppe, så kan det være en rigtig god idé at poste nostalgiske videoer, billeder eller andet content, som din målgruppe kan dele eller tagge til venner, familie eller kollegaer. Det vil med stor sandsynlighed blive endnu mere populært i 2021.
Begrænsning på mængden af annoncer
Allerede i efteråret 2020 blev det meldt ud, at Facebook vil sætte en begrænsning på mængden af annoncer, som annoncører kan kører på én gang. Det vil de bl.a. gøre, så annoncører har nemmere ved at komme ud af – den til tider irriterende – læringsfase. Det har nemlig vist at være udfordrende med mange annoncer i et annoncesæt, da det kan påvirke Facebooks egen algoritme. Således undgår man, at der kommer for mange inputs og data.